Lønstrups historie

"Til minde om naturkatastrofen, som 11 aug 1877 overgik Lønstrup sattes denne sten på 50 års dagen"

Fra fiskerleje til ferieby  


Turistbrochuren skriver, at ”Lønstrup er en lille by på toppen af Danmark, i Vendsyssel ved Nordsøen. Byen ligger i Hjørring Kommune, som hører under region Nordjylland.

Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle klinter. Mårup Kirke er få meter fra at skride i havet, og Rubjerg Knude Fyr ligger begravet i sand, kun det øverste af fyret er til syne.

Befolkningen: ca. 500 (i sæsonen op til 10.000)”.

Lønstrup har gennemløbet en interessant udvikling fra fiskerleje til turistmål gennem mere end 100 år. Men byen har bevidst kunnet fastholde sit præg af en levende by med faste beboere året igennem. I en tid, hvor små landsbyer langsomt bliver affolket, har Lønstrup tværtimod udvidet antallet af fastboende. Fra i 1976 at have 333 indbygger, havde man i 1986 475, i 1996 524 og i 2008 586 indbyggere.

Naturkatastrofen i 1877

Det skybrud som skyllede ned gennem Lønstrup i 1877 var en katastrofe, men vendte samtidigt op og ned på byen som et ukendt fiskerleje. Der kom pludselig mediemæssig fokus på byen. Kongen Christian IX aflagde byen officielt besøg og den blev efterfølgende genstand for voldsom interesse ikke mindst fra velhavende folk fra byerne. De byggede smukke og solide sommerhuse på bakkerne med god udsigt til havet og stranden – og fiskernes små huse.
 

Læs om Lønstrup i "Tilbage til turismens rødder" af Kirsten Monrad Hansen-(Klik Her)